|
Du kan søge orlov i tilfælde af sygdom, fødsel/adoption, værnepligt eller andre ”særlige forhold” som f.eks. alvorligt sygt barn/forælder/nær pårørende. Ansøgningen skal altid vedlægges dokumentation, f.eks. i form af lægeerklæring, vandrejournal eller indkaldelsespapirer. Orlov bevilges for minimum to måneder ad gangen. Orlov og eksamenDu kan ikke følge undervisning, gå til prøve eller indlevere skriftlige opgaver (herunder specialet) i et semester, hvor du har eller har haft orlov. Du kan heller ikke gå til prøve i et semester, hvor du har haft orlov, som enten er afbrudt eller udløbet, uanset om du kun har haft orlov få dage i semestret. Modsat kan du godt påbegynde en orlov i et semester, hvor du har været til prøve. Orloven kan tidligst påbegyndes dagen efter, at du har aflagt prøven. Hvis du har en eller flere tilmeldinger til prøve, når du søger orlov, vil din ansøgning først blive behandlet, når du har aflagt den sidste af prøverne, således du ikke har flere prøve-tilmeldinger. Hvis du ønsker at begynde din orlov, inden du har modtaget det sidste prøveresultat, skal du aflevere dokumentation for, at prøven er aflagt. Når du har orlov …Du må ikke være studieaktiv på andre uddannelser som ordinær studerende, når du har orlov. Du må heller ikke være indskrevet som meritstuderende eller studerende under Efter- og Videreuddannelse ved kurser på den uddannelse, du holder orlov fra. Vær opmærksom på, at du efter en orlov ikke har krav på at gennemføre din uddannelse efter din oprindelige studieordning, hvis studieordningen på din uddannelse er blevet ændret i mellemtiden. Ansøgning om orlovDu skal ansøge senest den dag, du ønsker at påbegynde din orlovsperiode, da universitetet ikke bevilger orlov med tilbagevirkende kraft. Er du indskrevet på Det Humanistiske Fakultet søger du om orlov via selvbetjeningen. |
![]() |