Hvad kan jeg blive?

Mulighederne for bachelorer og kandidater fra Nordisk Institut bliver flere og flere. Derfor har vi både på instituttet, men også på Århus Universitet generelt, øget de studerendes muligheder for erhvervsvejledning og inspiration til mulige karriereforløb.

Traditionelt set har mange nordiskkandidater fået arbejde inden for den offentlige sektor, hvor de ofte har beskæftiget sig med undervisning og formidling inden for undervisningssystemet; eksempelvis som undervisere ved de gymnasiale uddannelser, på pædagog- og lærerseminarierne, på efterskoler og højskoler, eller som kommunikationsmedarbejdere ved uddannelsesinstitutionerne, i kommuner og i ministerier.

Flere og flere får nu arbejde i det private, f.eks. som projektledere, tekstforfattere, mediekonsulenter, kulturadministratorer og informationsmedarbejdere.

Mange af de analytiske, metodiske og teoretiske kvalifikationer, man opnår gennem en uddannelse på Nordisk Institut, kan omsættes til kompetencer i erhvervslivet på forskellige måder. Der er en del kandidater, der i dag benytter sig af denne mulighed og ved hjælp af deres kreativitet ender i mange forskellige former for jobs, der ikke nødvendigvis hører til på nordiskkandidaternes traditionelle arbejdsområde.

Typisk for disse arbejdsfunktioner er, at de forudsætter brede og fleksible faglige kvalifikationer, samarbejdsevne og evne til at indgå i skiftende arbejdsprocesser og organisationsformer.

Om jobbet som gymnasielærer

Da jeg i april-maj 2004 sad i Athen og skrev speciale, kom jeg pludselig i tanke om hjemmesiden www.gymnasiejob.dk. Jeg skulle finde på noget at lave efter endt uddannelse, og hvis nu der var et pædagogikum at få i gymnasieskolen, ville det være et godt bud på noget meningsfuldt at tage sig til. Det havde på det tidspunkt egentlig aldrig været min drøm at blive gymnasielærer, men med fagkombinationen Nordisk, Græsk, Latin og Oldtidskundskab kunne det blive temmelig vanskeligt at finde et andet job, hvor jeg ville få mulighed for at arbejde med alle mine fag. Jeg søgte derfor en pædagogikumstilling på Risskov Amtsgymnasium nord for Århus, og efter en særdeles hurtig samtalerunde fik jeg jobbet – og så skulle det speciale skrives færdigt i en fart!

Engagement

Jeg er nu blevet færdig med mit pædagogikum og er på ingen måde skræmt over at skulle fortsætte arbejdet i gymnasiet. Det viste sig nemlig, at der var mange glædelige overraskelser i vente – og langt færre skuffelser. Ud over glæden ved at kunne arbejde videre med de fag, der efter et langt universitetsstudium er blevet så meget af ens liv, indså jeg også, at gymnasieelever slet ikke er så dumme og uinteresserede, som fordommen på universitetet havde lydt. Jeg fandt ud af, at hvis eleverne mærker en glød hos læreren – selv i tilsyneladende dødssyge og nyttesløse fag som old og latin (!) – så engagerer de sig meget, og som lærer oplever man, hvor kloge, vedholdende og taknemmelige de er som sparringspartnere. Men elevernes engagement i fagene viser sig også at være ret så krævende for læreren, for de vil vide alting og stiller vanskelige spørgsmål, som man ikke selv har overvejet før – dem er man jo så nødt til at granske i, så man kan honorere deres videbegær.

Organisering

Ved siden af selve undervisningen indgår der i jobbet som gymnasielærer en del andre opgaver. Med reformen er teamarbejde kommet meget i fokus, hvilket betyder, at man som lærer også skal deltage i organisatorisk arbejde i forhold til de klasser, man sidder i team i. Mødevirksomhed i både store og små grupper er derfor en fyldig og integreret del af jobbet. Til tider kan man få nok af alle disse møder, men hvis man har held til at indføre lidt disciplin i forhold til mødekulturen, behøver det ikke tage overhånd.

Indlevelse

Livet på gymnasiet uden for timerne spiller også en væsentlig rolle. Der foregår mange forskellige aktiviteter – sportsdage, musikalopsætning, koncerter, udstillinger, fællestimearrangementer med folk udefra, fester etc. – og man kan derfor sagtens få afløb for eventuelle kreative årer. I det hele taget kan jobbet som gymnasielærer godt komme til at tage alt ens tid, hvis ikke man passer på – og det er nok det farligste ved jobbet. Særligt i starten bruger man svimlende mængder tid på at forberede sig til undervisningen – man har jo sjældent arbejdet grundigt på universitetet med alle de områder, man nu skal til at gennemgå. Her må man lære at disciplinere sig selv, så man også kan have et liv ved siden af.

Kompetencer

Konkret må jeg sige, at jeg har kunnet bruge stort set alle de faglige kompetencer, jeg har erhvervet mig i løbet af mit universitetsstudium. Jobbet som gymnasielærer er oplagt for den, som holder af sine fag og synes, at andre går glip af noget væsentlig i verden, hvis de ikke stifter bekendtskab med netop disse fagområder. Det er altså til tider med en vis missionerende indstilling, man går til sin undervisning – og sikke en glæde, når man har held til at omvende nogen!

Brian Andreasen, cand.mag. arts i Nordisk Sprog og Litteratur og Oldtidskundskab