DU ER HER: Uddannelse » Studienævnet

Studienævnet

Studienævnet er ansvarligt for tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne på Nordisk Institut, samt for at lave evalueringsrapporter fra uddannelserne. Studienævnet er desuden ansvarligt for studievejledningen på instituttet. Se Aarhus Universitets vedtægter og forretningsorden for studienævn. Studienævnet mødes en gang hver måned. Her kan du se referater af studienævnsmøderne.

Studieordninger

Studienævnet vedtager udformningen af instituttets uddannelser inden for de rammer, som Ministeriets bekendtgørelser sætter. Studienævnet kan i stor udstrækning vedtage udformningen af uddannelsernes discipliner, eksamensformer og eksamenskrav. Alle krav og regler for hver uddannelse samles i en studieordning, som vedtages af studienævnet og godkendes af fakultetet. I studieordningen kan du således se, hvordan og hvornår du skal gå til eksamen, hvilke kompetencer og kvalifikationer, du opnår i løbet af din uddannelse og hvilke faglige mål, dine prøvepræstationer bedømmes ud fra.

Undervisning og eksamen

Studienævnet godkender hvert semester en undervisningsplan og en eksamensplan. Studienævnet ansætter selv deltidsundervisere i det omfang det er nødvendigt for at varetage undervisningen.

Studienævnet er også ansvarlig for, at al undervisning evalueres med henblik på at sikre kvaliteten af undervisningen og dermed uddannelserne. Studienævnet modtager konklusionen fra de enkelte evalueringer, når underviseren har præsenteret den for holdet. Studienævnet er ansvarligt for opfølgning af evalueringerne, både i forhold til at imødegå kritikpunkter og til støtte for velfungerende undervisningsformer og tiltag. Studienævnet behandler også eventuelle klager over undervisningen.

Dispensations- og meritansøgninger

Studienævnet behandler og afgør ansøgninger om dispensation og meritoverførsel. Når der er særlige forhold kan studienævnet dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet jf.Uddannelsesbekendtgørelsen § 67, stk 5. Det kan fx være progressionsregler eller regler for deltagelse i eller beståelse af første års-prøven.

Studienævnet foretager endvidere en faglig vurdering af fag ved andre institutter på Aarhus Universitet og øvrige universiteter i ind- og udland. På baggrund af den faglige vurdering kan studienævnet godkende et andet fag på forhånd eller efterfølgende, når faget er bestået. I mange tilfælde er det nødvendigt med en forhåndsgodkendelse for at blive optaget på et fag, der ikke hører til på Nordisk Institut.

En del sager behandles administrativt efter retningslinjer, der er vedtaget af studienævnet.

Skemaer findes her: Dispensationsansøgning. Meritansøgning.

Studienævnets medlemmer

Følgende er medlem af Studienævnet indtil 1. februar 2011:

Lektor Jacob Bøggild (studienævnsformand samt studieleder)

Studerende Lisbeth Heidemann Torfing (næstformand)

Lektor Dorthe Refslund Christensen (stedfortræder for formand)

Lektor Inger Schoonderbeek Hansen

Adjunkt Pernille Hermann

Studerende Preben Rune Staun Søndergaard

Studerende Christian Greve

Studerende Vicki Kragh Pedersen

Faste mødedeltagere fra studieadministrationen:

Studienævnssekretær Susser Bang

Fagsekretær Tina Friis

Studieadministrator Hanne Johansen

Studievejlederne

Kontakt

Studienævnet ved Nordisk Institut
Aarhus Universitet
Nobelparken, bygn. 1467
Jens Chr. Skous Vej 7
8000 Århus C

studienaevn.nordisk@remove-this.au.dk
Tlf. 8942 1886
Fax: 8942 1881

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.03.2010