Forskere og forskningsfelterI dette forskningsfelt arbejdes der med forholdet mellem nye globale (elektroniske og digitale) medier og kunstneriske og kulturelle udtryk. Det gælder såvel form- som indholdsmæssigt, at en medierefleksion ofte er indlejret i aktuelle kunst- og kulturproduktioner. De nye mediers inkorporering af hidtil adskilte kunstarter giver anledning til nye blandinger mellem medier og kunstarter. Dels konvergerer flere medier ofte i et produkt eller i tematiske knopskydninger (roman, blockbuster på film, computer- og konsolspil, legetøj, rollespil osv). Dels sker der remedieringer (ældre medier og kunstarter efterligner nye medier, ligesom nye medier indarbejder ældre teknikker og æstetikker). Endelig medfører de nye real-time interfaces, der inddrager brugeren, at analysen af den interaktive begivenhed delvist fortrænger analysen af den klassiske repræsentation. Disse nydannelser danner ramme om forskningsemner på grænsen mellem medie- og kunstudtryk, mellem repræsentation og begivenhed, mellem kunst, medier og politik. Til feltet knytter sig også tidligere medieformers relation til diverse kunst- og kulturudtryk.
|
Læs om forskeruddannelsenLæs på www.au.dk |