PræsentationForskningsgruppen Kropskultur - Kroppen historisk, socialt, æstetisk arbejder med, hvordan menneskekroppe formes, tematiseres og afkaster betydning i forskellige historiske perioder, sociale kontekster og kulturer. Ved at undersøge historiciteten i forestillinger om kropslig normalitet, sundhed, seksualitet, køn, race og biologi bliver det klart, at en krop ikke bare er en krop, men i høj grad repræsenteres og afkaster betydning i forskellige kontekster. Det er derfor gruppens formål at studere, hvordan forestillinger om kroppen har sat sig spor i samfundsindretning, lovgivning og organisering af det sociale og individuelle liv i forskellige perioder og under forskellige sociale og kulturelle betingelser. Gruppen arbejder ud fra en tværæstetisk tilgang og via et mangfold af forskellige italesættelser – juridiske, religiøse, medicinske, legemskulturelle, kønslige og æstetiske. Kroppen betragtes dermed i alle dens former, farver og faconer som et kompleks og prismatisk analyseobjekt. De erfaringer og den viden, som sunde, syge, monstrøse, funktionshæmmede, atletiske, vitale, kønnede, aldrende, sultne, sanselige, liderlige, arbejdende og hybride kroppe afkaster, bliver udgangspunktet for en fortolkning af kropsopfattelser i kunst, litteratur og kultur – fortrinsvist inden for en vestlig kulturkreds. Gruppen arbejder med en bred genre- og mediemæssig diversitet. Udover litteratur, film og kunst inddrages rejseberetninger, antropologiske studier, medicinske traktater, sygejournaler og historiske kilder af vidt forskellige art. Det tværfaglige fokus er derfor stærkt repræsenteret. Som teoretisk fundament for forskningsgruppen Kropskultur sammentænkes en række discipliner og teorier – bl.a. litteratur- og æstetikteori, medicinhistorie, disability studies, kønsstudier, performance- og queerstudies, mentalitets- og idéhistorie, samt kultursociologiske og antropologiske teoridannelser. Gruppen arbejder således med humanistisk teori i bred forstand. De seneste 20-30 år har et vidtspændende felt af kropsteoretikere og -historikere teoretiseret kroppen. Bl.a. Sander L. Gilman, Maurice Merleau-Ponty, Michel Foucault, Norbert Elias, Roy Porter, Thomas Laqueur, Elaine Showalter, Judith Butler, Karin Johannisson, Georges Didi-Huberman, Marjorie Garber, Rosemarie Garland-Thomson, David T. Mitchell, Petra Kuppers, Judith Halberstam og Tobin Siebers. Gruppen består af forskere fra Nordisk Institut ved Aarhus Universitet og er sammensat af såvel seniorforskere, ph.d.-stipendiater og interesserede studerende. Næste mødeForårets kropsmøder ligger på følgende datoer: 24.01.11: Køn Møderne afholdes i 1467/316 kl. 14-16. Kontaktgruppe
Medlemmer
Undervisning og projekter
Udvalgt forskning
Formidling
NetværkInternationale samarbejdspartnere:Karin Sanders (University of California, Berkeley), Petra Kuppers (University of Michigan, Ann Arbor), Ulla Angkjær Jørgensen (NTNU, Trondheim) |
Læs på www.humaniora.au.dkLæs på www.au.dk |