Navigation

MEST TIL

Hovedmenu


DU ER HER: Forskning » Centre, grupper og projekter » Johannes V. Jensen-Centret » Præsentation

Velkommen til Johannes V. Jensen-Centret

Aktuelt i Centret

  • Februar 2011: Opdateret bibliografi findes her.

Præsentation

Johannes V. Jensen-Centret ved Aarhus universitet er dannet for at samle og styrke forskningen i himmerlændingen, danskeren og kosmopolitten Jensen og for at fastholde hans centrale placering i såvel den litteraturhistoriske kanon som i den almene bevidsthed. Grunden til Centret blev lagt den 23. april 1994 på initiativ af professor Erik M. Christensen.
Rent fysisk består Centret foruden denne hjemmeside af et præsensbibliotek, placeret i et i reglen aflåst lokale på Nordisk Institut ved Aarhus universitet. Lokalet kan ses som et sindbillede på, hvor relativt ydmygt et foretagende talen er om. Pengene til etablering af samlingen og til selve driften af Centret er kommet fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Herudover er til løsning af konkrete opgaver modtaget bevillinger fra Statens Humanistiske Forskningsråd, Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Dr.phil. Leif Nedergaards Fond m.fl.
Herudover består Centret af en styringsgruppe, en halv snes mennesker, hvis forskning angår det Jensen’ske forfatterskab, men som også har andet for, for de flestes vedkommende endda et job at passe. Gruppen mødes med jævne mellemrum og får ideer, tager initiativer, etablerer kontakter, osv. Ud af alt dette kommer der konkrete resultater, mindre og større projekter, som gerne involverer mennesker uden for gruppen.

Webstedets indhold

Kontakt

Johannes V. Jensen-Centret (att. Stefan Iversen)

Nordisk Institut
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 7
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.02.2011